Hestens mund – Interview med Mette Aarup
Mette Aarup er uddannet dyrlæge fra den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i 1994. Hun har valgt at specialisere sig indenfor tandpleje og behandling af sygdomme i hestens tænder og hoved.
Mette kommer fra en tandlæge familie og det var derfor naturligt at valget faldt på hestetænder, da hun ønskede at starte sin egen forretning. Mette har hentet sine mangeårige erfaring på kurser og sidemandsoplæring i bl.a. Tyskland, England og Sverige. Hun tog tandlægeuddannelsen på veterinærskolen i Uppsala i Sverige.
Equitec har mødt Mette til en snak om udstyr omkring hestens mund.
Mette har to hestekranier som hun demonstrerer sin teori med, et storheste kranie og et ungt ponykranie. Føl får mælketænder kort efter fødslen, og når kraniet vokser bliver der plads til den første permanente tand i 1 års-alderen. Herefter får den løbende flere kindtænder og i 2-års alderen begynder unghesten at tabe mælketænder, når de blivende tænder er dannet dybt inde i kæbeknoglen. Det er en voldsom periode i den unge hests liv, og den kan have ondt, lugte grimt og bøvle med foder, mens de nye tænder bryder frem. I 4,5-årsalderen er tandsættet som regel komplet.
Mette pointerer, at det er en god ide at få tjekket om hesten har ulvetænder – det er en lille ekstra tand, som sidder foran den første kindtand. Hvis det er tilfældet, vil det være en god ide at få dem fjernet helst inden hesten skal have bid i munden. Ulvetænder er ikke et problem i sig selv, men det kan de blive, når der kommer et bid i munden.
Mette oplever ofte at komme ud til heste der er urolige på tøjlen, men som ingen synlige ulvetænder har. Først efter en grundigere undersøgelse har hun fundet stumper af ulvetænders rødder, som har generet hesten når bidet har været i munden. Kronen af tanden kan ganske enkelt brække af pga. bidet som støder op imod ulvetanden. Hesten bliver ofte urolig i munden da det naturligvis er smertefuldt at have et bid der støder op imod en knækket tand. Så ulvetænder skal fjernes tidligt og jo tidligere des nemmere, og meget gerne inden man starter tilridning. Hvis en unghest er i gang med at skifte tænder i 2-årsalderen sker det af og til at ulvetænderne nogen gang falder med ud. Mettes sidste råd forhold til unghest er, at man skal være opmærksom på at hvis man starter tidlig tilridning i 3 års alder, kan man risikere at ramme den bøvlede tandskiftningstid, som kan gøre ondt på hesten. I de tilfælde er det en god ide at give dem en pause på 2 uger.
Mette viser hestens lader, som er det tandløse område i hestens mund, området er meget kortere på en islandsk hest end på en storhest. Det gør det derfor vigtigt at finde ordenlige, små bid til hestene, som ligger godt og stabilt i hestens mund. De fleste af os, har nok hørt myten ”to rynker i hestens mundvige, så ligger bidet godt”. Det er ikke optimalt for en islandsk hest, da de har en meget lille mund. Hvis vi lader hesten have de to rynker i mundvigen, så ender vi oftest med at trække bidet oppe mod de første kindtænder. Det bedste er at lægge bidet i mundvigen så der er minimum er 1.5 – 2 centimeter op til kindtænderne. Mette forklarer at tænder er levende og har nerver. Det er brugbart for hesten, så den kan mærke om er ved at trygge på sten, så den kan spytte den ud igen. Det betyder også at det er smertefuldt hvis bidet slår imod tænderne, Mette samlinger det med hvis vi kører et metal bid op og ned på skinnebenet.
Se billeder for demonstration:
OBS skellettet er fra en STORHEST, tag derfor højde for en islænder er langt mindre.
Her på billedet kan vi se, hvordan det vil se ud hvis hesten suger bidet op, eller hvis vi strammer bidet for højt op i munden. Her holder hesten sammen på bidet med sine kindtænder, det skaber slid på tænderne og giver spændinger i kæberne.
Her på billedet kan vi se, hvordan det vil se ud hvis hesten suger bidet op, eller hvis vi strammer idet for højt op i munden.
Her på billedet har hesten en rynke og fingeren viser hvor hestens tand er.
Her på billedet kan vi se, et bid der ligger korrekt i hestens mund.
Her ser vi bidet sidde i mundvigen, hvor det skal sidde. Her ser vi hesten ingen rynker har, og har god plads op til sine kindtænder.
Mette ser oftest, at de forreste tænder er slidt ned, da metallet sidder for tæt på tænderne og derved slider på hestens tænder. Nogen heste prøver at undgå smerten, som kommer ved at bidet slår mod tænderne ved at gå og suge bidet op. Hvis hesten selv tager kontrollen og sætter bidet mellem tænderne, så er det lig med mindre smerte for hesten. Hvis man rider med for stramme næsebånd, så lukker vi munden på hesten, og hesten kan derved ikke bevæge munden frit. Det vil være det samme, som hvis vi mennesker bider tænderne sammen og bliver bedt om at præstere, det er bestemt ikke rart, og giver mange spændinger.
Mette anbefaler, at man rider med løst næsebånd og gerne benytter et engelsk næsebånd.
Mette synes om de fleste bid, så længe de ligger godt i hestens mund og hesten bryder sig om dem. Derfor kan det være en god ide at prøve noget forskelligt. Mette fortæller dog man skal huske på at de fleste islændere har en smal tunge og en lille mund, Så derfor bør man være opmærksom på hvis man rider med 3-delt bid, da det kan nive i hestens tunge. Eller hvis bidet er for tykt, fylder det for meget i mund. Her foreslår hun at man hellere rider med smalle 2-delte eller udelt bid.